Lejligheder i Danmark

Øv...

Det ser ud til, at vi endnu ikke har nogle ejendomme til salg i , indenfor dine søgekriterier.

Prøv evt. at ændre dine kriterier, eller vælge en anden by.

Lejligheder til salg

Drømmer du om at eje selv fremfor at leje dig ind? Så er lejligheden et godt sted at starte. De mange boligtyper til salg i Danmark har mange ting at tilbyde, og her kan du læse om de forskellige typer af lejligheder, som du kan give dig i kast med.

Hvad er en lejlighed?

En lejlighed betegnes ved at være en del af en større bygning benyttet til beboelse. Når man taler om lejlighedskomplekser, kan der være stor forskel på størrelse, og ejendommen kan indeholde både mange eller få lejligheder.

Du kan få retten til at bruge en lejlighed ved enten at betale for brugsretten heraf eller ved at købe en lejlighed i en bygning. Det kan du læse meget mere om herunder.

Hvilke typer af lejligheder er der?

Når du kigger på boligtyper, er der overordnet set tre typer af lejligheder på markedet:

  • Lejelejligheder
  • Andelslejligheder
  • Ejerlejligheder
  • Der er i alle tre tilfælde tale om en lejlighed, men der er stor forskel på ejerforholdene, udgifterne og selvbestemmelsen, selvom boligen overordnet set ligner den samme. Med det sagt er der selvfølgelig stor forskel på størrelse, stand og placering.

    Lejelejligheder

    Lejelejligheden er en bolig, som du ikke ejer, men som du derimod betaler din udlejer husleje for at benytte. Imens du bor i lejligheden, kan du indrette den, som du ønsker, men der kan være specielle regler i forhold til, hvor meget du må hænge på væggene og lignende forhold, der på sigt kan have indflydelse på lejlighedens stand.

    Huslejen bestemmes af din udlejer, der er den egentlige ejer af lejligheden. Denne afgøres typisk ud fra markedsprisen i området, størrelse, udstyr, beliggenhed og lignende. Det er et fastsat månedligt beløb, som du betaler til gengæld for brugsretten til boligen.

    Som lejer står du selv for at dække de fleste øvrige udgifter til boligen som vand, varme, el og gas. Oftest er dette ikke medregnet i huslejen og vil altså være en ekstra udgift i budgettet.

    Når du lejer en lejlighed, underskriver du en lejekontrakt, som mere specifikt klarlægger retningslinjerne for aftalen mellem du og udlejeren. Heri står blandt andet, hvor meget du betaler, hvilke dele af lejligheden der hører med i aftalen, en eventuel lejeperiode og andre retningslinjer, som skal overholdes.

    Der kan stå vigtige faktorer som, at du har forkøbsret til lejligheden, hvilket betyder, at du har førsteret til at købe lejligheden til udbudte pris, hvis den skulle komme til salg. Der kan desuden være tale om mere praktiske anliggender, som for eksempel at gulvet skal vaskes med et specielt middel for at tilgodese materialet.

    Andelslejligheder

    Køber du en andelslejlighed, køber du i princippet ikke en bolig, men en anpart i en andelsforening. Med denne anpart følger retten til at bruge en bestemt lejlighed i andelsforeningens ejendom.

    Denne lejlighed kan du bruge, som var det din egen, og du har langt større frihed i forhold til at foretage ændringer end ved en almen lejelejlighed. Dog er der stadig retningslinjer, som du skal overholde, hvor du eksempelvis har pligt til at vedligeholde lejligheden og andre områder, som kun du har adgang til.

    Økonomien i en andelslejlighed

    Når du køber en anpart i andelsforeningen, får du del i foreningens formue såvel som gæld. Den leje, du betaler, går ikke længere til en udlejer, men til at afbetale på den gæld som du deler med de andre anpartshavere. Din husleje går altså i princippet til egen lomme, da du hjælper din egen formue ved at formindske den fælles gæld. Typisk er lejen noget mindre end ved lejelejligheder.

    Købet af din andel kræver en investering, som de fleste finansierer ved hjælp af et lån. Andelslejligheden adskiller sig meget fra køb af andre ejendomme, og derfor kan du ikke optage lån ved realkreditinstitutter til denne type boligkøb. Du kan derimod benytte dig af et pengeinstitut.

    Mange vælger at investere i en andelslejlighed, da det oftest er langt billigere end ved køb af andre ejendomme. For eksempel slipper du som andelshaver for at betale ejendomsskat, hvilket er en betydelig post i budgettet, da den nemt kan ligge mellem 1000 og 3000 kr. i måneden.

    En anden del af det økonomiske aspekt er, at du som tidligere nævnt ikke længere betaler husleje, som aldrig kommer dig selv til gavn, men i stedet afvikler på den gæld, der er i formuefællesskabet. Vælger du en dag at sælge din andel, kan værdien heraf være steget, og du kan muligvis vinde profit ved salget.

    Det er dog ikke op til dig selv at prissætte din andel, da det er andelsforeningen, der tager denne beslutning. Heller ikke foreningen har frie tøjler til at bestemme prisen for din andel, da andelsboliger er pålagt maksimalpriser, som afhænger af andelskronen. Denne fastsættes så igen efter andre faktorer som ejendommens værdi samt øvrige aktiver, foreningens gæld og det oprindelige indskud fra alle andelshavere.

    Hvorfor investere i en andelslejlighed?

    Udover den fælles økonomi der følger med ejerskabet, følger også et fællesskab med de andre i foreningen. Nogle andelsforeninger har eksisteret i mange år, og har derfor opbygget et stærkt fællesskab, hvor man kender hinanden godt indbyrdes.

    Du har sammen med de andre andelshavere det fælles ansvar for at vedligeholde bygningen og fællesarealerne på ejendommen. I står altså sammen om de praktiske opgaver og tager desuden beslutninger om drift, husorden og økonomi i fællesskab.

    Du har langt højere selvbestemmelse end ved en lejelejlighed, men dog ikke helt så stor som ved en ejerlejlighed. I øvrigt går dine penge til en investering frem for blot til en leje, du med garanti ikke ser skyggen af igen.

    Andelslejligheden er oplagt til selvsalg, da der typisk vil være en venteliste med interesserede købere hos andelsforeningen. Du kan altså med fordel skære ejendomsmægleren fra og spare mæglersalæret. Læs om boligsalg gennem Selvmægler.dk lige her.

    Ejerlejligheder

    Ejerlejligheden er en lejlighed, som du ejer og bor i ligesom med et alment familiehus. Lejligheder af denne type har et selvstændigt lejlighedsnummer under hovedbygningens matrikelnummer. Det gør at lejligheden kan tinglyses.

    Selvom du ejer egen lejlighed, kan der være arealer, som du skal dele med andre i ejendommen. Dette kan være områder som…

  • Opgang
  • Gårdhave
  • Grønne arealer
  • Vaskekælder
  • Affaldsskur
  • Når du køber en ejerlejlighed, bliver du samtidig del af en ejerforening. I ejerforeningen tager du i fællesskab med de andre ejere i ejendommen beslutninger vedrørende driften, vedligeholdelsen og renoveringen af hovedbygningen. Hvordan du behandler egne arealer er fuldstændig op til dig.

    Fordele og ulemper ved køb af ejerlejlighed

    Investeringen i en ejerlejlighed kan virke mere overskuelig end købet af en andelslejlighed. Du kan finansiere købet både via realkreditinstitut og lån i banken, og dermed følger der altså større fleksibilitet.

    Ejerlejligheden fungerer godt som opsparing, da du selv bestemmer salgsprisen af din bolig, hvis du skulle ønske at sælge. Hvis din lejlighed er i god stand, og boligmarkedet tillader det, kan du altså sælge din lejlighed til en højere pris, end du købte den for.

    Lejligheden er din at indrette og renovere, som du lyster, og derved kan du få det præcist, som du vil have det. Dog gælder det ikke ved fællesarealerne. Til vedligeholdelse af disse områder kan der være tale om udgifter til pedel, gartner eller lignende.

    Desuden kan ejerforeningen vurdere et behov for at optage et fælleslån til større projekter som eksempelvis udskiftning af tag eller vinduer. Lånet fordeles mellem ejerne i lejlighedskomplekset, og du kan betale din andel ved betaling eller ved at indfri din gæld kontakt.

    Du kan finde din nye ejerlejlighed via Selvmægler. Se de lejligheder som bliver udbudt på det danske boligmarked, lige her.

    Valget af lejlighed

    Ovenstående giver dig forståelsen af de forskellige lejlighedstyper, og valget heraf afhænger af dit og din families behov.

    Hvis du endnu ikke er klar til større økonomiske forpligtelser, kan lejelejligheden være den idéelle løsning for dig. Hvis du derimod ønsker større indflydelse og muligheden for en finansiel opsparing, kan andelslejligheden meget vel være det rigtige valg.

    Er du klar til en større økonomisk forpligtelse, og ved hvor du vil slå dig ned det næste lange stykke tid? Og vil du investere dine penge sikkert, så er ejerlejligheden en god mulighed for dig.

    Læs om processen ved at købe bolig ved at følge dette link

    Vil du også sælge selv?

    Pris

    til

    DKK

    Størrelse

    til

    m2

    Værelser

    til

    m2