Boliger fundet i

Øv...

Det ser ud til, at vi endnu ikke har nogle ejendomme til salg i , indenfor dine søgekriterier.

Prøv evt. at ændre dine kriterier, eller vælge en anden by.

Kolonihaver til salg

Har du brug for et frirum, eller har du et brændende ønske om at eje en have, selvom du bor i storbyen? Så kan det være, at du skal blive del af en kolonihave og få adgang til netop dette inklusiv et attraktivt fællesskab! Læs mere om kolonihaven her.

Hvad er en kolonihave?

Da kolonihaverne i sin tid begyndte at poppe op rundt omkring i Danmark, opstod de som nyttehaver og fristeder for arbejderbefolkningen i byerne, hvor der var stor befolkningstilvækst. I dag har konceptet udviklet sig og bliver i større grad brugt som fritidshaver, hvor bebyggelsen på grundene minder meget om sommerhuse.

Oprindeligt var husene i haverne små lysthuse, men med tiden begyndte man at udvikle kolonihavehusene, så haven kunne bruges til beboelse i sommerperioderne. Sidenhen er husene kun blevet større, og de fleste har moderne faciliteter som indlagt vand, indlagt toilet, el, stort køkken, bad, stor stue med tv og lignende. Ofte er en kolonihave 30 til 50 kvm.

Der er forskel på en kolonihave og et kolonihavehus. Typisk lejer eller køber du nemlig kun retten til jorden og har så lov til at bygge på grunden inden for visse rammer. Som regel ser man at jorden til kolonihaven bliver lejet af kommunen eller staten der ejer den.

I Kolonihaveloven er en kolonihave defineret som "en havelod i et kolonihaveområde". Det er kun en kolonihave, hvis der er mindst 5 havelodder/grunde.

I det fleste kolonihaver må du opholde dig døgnets 24 timer, men der er nogle steder, der fungerer som daghaver, hvor man altså ikke må opholde sig om natten. Kolonihaven kan bruges hele året, men mange bruger dem mest om sommeren, og der kan være særregler for ophold i kolonihaven i forhold til sæson og overnatning.

Hvor kan man finde kolonihaver henne?

Der findes kolonihaver spredt over hele Danmark, og der vil i de fleste større byer være mere end et kolonihaveområde. For eksempel kan du i Odense Kommune finde kolonihaver ved Odense Å. Og netop en smuk udsigt som denne er for mange grund til at blive del af en hyggelig haveforening.

Det er attraktivt at købe kolonihave, og derfor er der med tiden opstået rygter om, at det næsten er umuligt at anskaffe sig, det er dog ikke helt rigtigt. I nogle haveforeninger er der ventelister, hvor det kan være svært overhovedet at blive skrevet op, men andre steder er der ingen ventetid.

Som oftest vil der være kortere eller ingen ventetid ved de foreninger, som ikke er medlem af kolonihaveforbundet. Her vil priserne som regel også være højere.

De lange ventelister finder man især i København og Aarhus, hvor behovet for sit eget fristed måske kan være højere, da mange bor i nogle lidt trange lejlighedssituationer uden have og mulighed for at dyrke sit eget grønt.

Bor du i et område, hvor ventelisterne er meterlange, kan du eventuelt undersøge, om der er ledige kolonihaver i forstaden eller nogle af yderområderne i byen. I Aarhus kunne det for eksempel være ved Tilst, som ligger lidt fra centrum.

Du kan med fordel tage ud til kolonihaverne og forhøre dig om, hvorvidt der er mulighed for at købe hus i foreningen. Nogle af haveforeningerne har en opslagstavle ved fælleshuset, hvor man kan se, hvilke haver der ønskes solgt.

I kolonihaven kan du også støde på til salg skilte med kontaktinformation på ejeren. Hvis du synes, det ligner en dejlig kolonihave, kan du eventuelt ringe til ejeren og spørge, om du må kigge dig omkring for at danne dig et indtryk af stedet.

Nogle foreninger har en hjemmeside, hvor man kan se de huse, som er til salg. Går du ind på Kolonihaveforbundets hjemmeside, kan du se en liste og finde links til de haveforeninger, som er medlem. De foreninger der ikke er medlem, kan du finde på Kolonihave.nu.

Ellers kan du selvfølgelig holde øje med Selvmægler.dk for at se, om der dukker huse til salg i kolonihaver op.

Hvad skal du være opmærksom på ved køb af hus i kolonihave?

Kolonihaven er ikke til fast beboelse, og derfor må du ifølge kolonihaveloven heller ikke bo der fast. Forbuddet er ikke videre detaljeret og reglerne afhænger af den specifikke kommune og lokalplan. Som regel må man gerne bo i området i løbet af sommerhalvåret, men ikke i vinterhalvåret som løber fra d. 1. oktober til d. 31. marts. Her må du kan overnatte et par gange i forbindelse med eksempelvis ferie eller weekendophold.

Dog kan det være en kold fornøjelse at overnatte i et kolonihavehus i løbet af vinteren, da husene som regel ikke er særlig godt isoleret. Desuden lukker mange haveforeninger for vandet i vinterhalvåret.

Hvis du har forelsket dig i et fritidshjem eller idéen om samme, er der et par ting, som du bør være opmærksom på, før du investerer:

  • Du er ikke sikret at tjene din investering ind igen
  • Det er dyrt at finansiere et kolonihavehus
  • Pas på de mange gør-det-selv projekter
  • Der kan komme ekstra udgifter
  • Du bliver del af et fællesskab - men hvilket?
  • Idéen er, at alle skal have råd til at købe et kolonihavehus, og derfor er der i de haver, som er medlem af forbundet, en øvre grænse for, hvad et hus i kolonihaven må blive prissat til. Så laver du forbedringer eller reparationer, hæver det altså ikke nødvendigvis prisen, hvis du ønsker at sælge igen.

    Dette dilemma løber du ikke ind i ved kolonihaveforeninger, som ikke er medlem af kolonihaveforbundet, men her vil husene til gengæld oftest også være dyrere at købe.

    Selve finansieringen kan godt blive en dyr affære, da du ikke kan låne penge til projektet via realkreditinstitutter. Derfor bliver du nødt til at optage et banklån, hvor renten med stor sandsynlighed vil ligge omkring de 4-8 procent, i modsætning til de 2 procent man ofte ser ved boliglån.

    Og hvad betaler du så for? Mange ejere i kolonihaverne har selv istandsat eller repareret huset, når det har været nødvendigt, og derfor kan det være en god idé at tjekke op på, hvor godt det er gået med gør-det-selv projekterne.

    Du kan altså med fordel spørge ind til, hvad sælgeren selv har lavet. Det behøver ikke at være dårlige løsninger, som ejeren har disket op med, men det er helt sikkert noget, du bør være opmærksom på. Undersøg eventuelt også om der har været meget stort ejerskifte i tidens løb. Det kan sige noget om huset, du kigger på, eller det kan være tilfældigheder.

    Ligesom ved ejerlejligheder, andelsboliger og fritidshuse bliver du del af et fællesskab, når du investerer i en kolonihave. Her er man fælles om udgifter til selve haven, og du skal derfor tage i mente, om der er planer om kloakering, asfaltering, forskønnelse af området eller lignende, som kan bringe dig en ekstra regning.

    Undersøg desuden hvilken slags kolonihavekultur du bliver en del af. Er dine nye naboer typerne, som gerne vil holde fælles grilfest, eller vil de hellere holde sig for sig selv? Er der i øvrigt fælles arbejdsdage, hvor du skal hjælpe til med at luge og samle affald i fællesområderne?

    Med ovenstående overvejelser i tankerne, er du nu klar til at kigge efter en kolonihave, som kan opfylde din fritidsdrøm! Du kan også gå ind på Selvmæglers blog for at læse mere om boligmarkedet, gode råd til både hussalg og huskøb og meget mere! Følg linket her.

    Vil du også sælge selv?

    Pris

    til

    DKK

    Størrelse

    til

    m2

    Værelser

    til

    m2