Boliger fundet

Flot-2-værelses-ejerlejlighed-på-60-kvm-beliggende-tæt-på-Kolding-midtby
Flot 2 værelses ejerlejlighed på 60 kvm beliggende tæt på Kolding midtby.
899.000 kr.
Ejerlejlighed på 60 m2
Skovbogade 24, 1tv, 6000 Kolding
LÆKKER-FERIELEJLIGHED-FANØ-BAD-50-m-fra-Vesterhavet-og-Danmarks-bedste-og-bredes
LÆKKER FERIELEJLIGHED FANØ BAD-50 m fra Vesterhavet og Danmarks bedste og bredes
945.000 kr.
Ejerlejlighed på 68 m2
Strandvejen 52, 6720 Fanø

Ejerlejligheder til salg

Overvejer du at skifte fra lejer til ejer? Eller leder du blot efter nye investeringsmuligheder inden for ejendom? Her kan du læse om, hvad en ejerlejlighed er, hvilke fordele der er, og det du skal være opmærksom på.

Hvad er en ejerlejlighed?

Forklaring, på hvad en ejerlejlighed er, ligger nærmest i ordet selv; det er en lejlighed, som du ejer i stedet for at leje dig ind hos en udlejer. Når du køber en ejerlejlighed, investerer du i én lejlighed ud af flere, der som regel er beliggende i en større bygning, som typisk set er en etageejendom.

Du har kun ret til egen lejlighed og fællesarealer, præcis som de andre ejere i lejlighedskomplekset. Områder, som du måske skal dele med andre i bygningen, er for eksempel opgang, gårdhave, grønne arealer, vaskekælder, affaldsskur eller lignende.

Alle ejerne af lejligheder i samme bygning er med i en ejerforening. Når du investerer i en ejerlejlighed, køber du også andel i hovedejendommen, hvilket er bygningen og grunden. Her tager du beslutninger i forhold til drift, vedligeholdelse og renovering sammen med de andre ejere i ejerforeningen.

Som del af en ejerforening bliver du i princippet del af en virksomhed. Du vil betale til fælles driftsudgifter, og disse indtægter bliver brugt til at drive ejendommen. Pengene går eksempelvis til forsikring af ejendommen, eventuelt løn til gartner eller pedel, vedligeholdelse og renovation.

Se de ejerlejligheder som bliver udbudt på det danske boligmarked via Selvmægler.dk lige her.

Hvad er fordelene ved en ejerlejlighed?

Hvorvidt du skal investere i ejerlejlighed eller ej handler selvsagt om dine ønsker samt situation. Nedenfor kan du læse om de mange fordele ved køb og salg af ejerlejlighed.

Fordelene ved at købe ejerlejlighed:

  • Stor økonomisk fleksibilitet
  • Lejligheden kan fungere som opsparing
  • Mulighed for fremleje eller forældrekøb
  • Selvbestemmelse i egen lejlighed
  • At være fælles om de praktiske opgaver og store beslutninger samt udgifter
  • Ved køb af ejerlejlighed er der ofte tale om en meget gennemskuelig handel i modsætning til eksempelvis ved køb af andelsbolig. Ønsker du at tage et flexlån i forbindelse med investeringen, kan du selv bestemme din månedlige ydelse, og på den måde har du stor økonomisk fleksibilitet.

    Desuden kan du finansiere købet ved hjælp af lån i banken eller ved et realkreditinstitut, hvor det som regel er muligt at få en fast rente på dit lån, hvilket gør udgifterne mere forudsigelige modsat udgifterne ved et andelsboliglån, hvor renten er ret fleksibel.

    Ligesom med køb af enfamiliehuse kan du her bruge din investering som en slags opsparing. Hvis du afdrager på dit boliglån og lejligheden enten holder sin værdi,eller måske ligefrem stiger i værdi, kan du få fortjeneste, hvis du en dag vælger at sælge lejligheden. De penge som du har investeret i lejligheden, går i en ejerlejlighed ikke bare til en udlejer, men i princippet til egen lomme.

    Til forskel fra en andelsbolig kan du fremleje din ejerlejlighed, hvis du eksempelvis ønsker at rejse udenlands i en længere periode eller af anden årsag ikke har behov for at bo i lejligheden. Det er nemlig dig som udelukkende bestemmer over lejligheden.

    Det betyder desuden, at du har frie tøjler til at indrette, dekorere og renovere din hybel, som du ønsker det. Normalvis hvis man blot lejer en lejlighed eller er en del af en andelsforening, skal man have tilladelse, før man foretager store ændringer i lejligheden. Men riv du bare den væg ned, skift de klinker, eller hvad dit hjerte ellers begærer!

    I øvrigt er ejerlejligheder gode som forældrekøb, fordi de som oftest ligger centralt i studiebyerne.

    Hvad skal du have i mente ved køb af ejerlejlighed?

    Ønsker du at investere i en ejerlejlighed, er der et par ting, som du skal være opmærksom på, fordi du jo for eksempel bliver del af et fællesskab.

    Du skal blandt andet være opmærksom på…

  • Du vil som udgangspunkt skulle låne et beløb til lejligheden
  • Der vil være ekstraomkostninger som ejendomsværdiskat og betaling til fællesudgifterne
  • Du kan ikke få boligsikring, medmindre du er folke- eller førtidspensionist
  • En ejerlejlighed er en stor investering, og de færreste kan købe uden at låne penge det ene eller det andet sted fra. Så hvis du vil gå fra at være lejer til ejer, skal du være indforstået med at optage et boliglån. Dette er en stor økonomisk beslutning, men som tidligere nævnt får du pengene tilbage igen, efterhånden som du afbetaler på dit lån, eller sandsynligvis hvis du sælger lejligheden igen.

    Bliver du ejer af en lejlighed, skal du foruden købsprisen betale ejendomsværdiskat, som ikke er en engangsudgift. Denne post skal du altså regne ind i budgettet.

    Der vil være både faste driftsudgifter til fælleskassen, men dertil kommer sig måske uforudsete ekstra omkostninger i forbindelse med renovering eller lignende. Det kan være at ejerforeningen vurderer et behov for at optage et fælleslån. Dette beløb fordeles mellem beboerne i bygningen, og du kan betale din del ved betaling eller ved at indfri din gæld kontant.

    Til forskel fra hvis du er lejer i en lejlighed, kan du ikke være sikret boligstøtte, hvis du ejer en lejlighed. Du får kun boligsikring, hvis du er folke- eller førtidspensionist.

    Hvad er forskellen på et familiehus og en ejerlejlighed?

    Forskellen på disse to boligtyper ligger både i opbygningen af ejendommen og også i udgifterne hertil. Ved et enfamiliehus er der oftest en privat have med til, og der vil som regel ikke bo andre i bygningen end egne familiemedlemmer eller samlevere.

    Ved en ejerlejlighed deler du en bygning med mange, hvor kun egen lejlighed er privat. Som nævnt tidligere er det tit en etageejendom, og disse finder du som regel i større byer. Derfor vil der oftest være færre tilgængelige ejerlejligheder ude i de små byer og på landet, hvortil familiehuset kan findes stort set i alle områder.

    Når du køber hus, er du selv ansvarlig for al vedligeholdelse hertil, og du står selv med de økonomiske omkostninger herved. I en ejerlejlighed deler du ansvaret og udgifterne fælles med de andre ejere.

    Som husejer bestemmer du altså selv, hvad der skal ske med ejendommen, hvor du i en ejerlejlighed kun kan stemme om, hvordan bygningen skal køres.

    Læs mere om alle typer af boliger, det at købe en bolig som er et selvsalg og meget mere på Selvmægler.dk

    Vil du også sælge selv?

    Pris

    til

    DKK

    Størrelse

    til

    m2

    Værelser

    til

    m2