Boliger fundet i

Øv...

Det ser ud til, at vi endnu ikke har nogle ejendomme til salg i , indenfor dine søgekriterier.

Prøv evt. at ændre dine kriterier, eller vælge en anden by.

Andelsboliger til salg

Søger du ny ejerbolig, men ved ikke helt hvilken type du ønsker? Så skulle du måske vende blikket mod en af de mange andelsboliger, som er til salg i Danmark. Læs mere om andelsboliger her.

Hvad er en andelsbolig?

En andelsbolig adskiller sig en del fra de andre boligtyper. Den største forskel ligger i, at du ikke kommer til at eje en bolig, når du investerer i en andelsbolig, men derimod kommer til at eje en andel i andelsboligforeningens formue.

Din ejendom består altså ikke i mursten, men derimod i dit andelsbevis, der bevidner, at du ejer en andel. Med dit andelsbevis følger brugsretten til en specifik lejlighed i andelsforeningens ejendom, som du så kan bo i.

Udover din forudgående investering skal du betale et månedligt beløb til andelsboligforeningen. Dette beløb er en form for husleje, som går til:

  • Vedligeholdelse og renovering
  • Drift af ejendommen
  • Skatter og faste udgifter som vand og varme
  • Andelsforeningens gæld
  • Er der tale om en nybygget andelsbolig eller ombygningen af en eksisterende ejendom, vil andelsboligerne blive udbudt før opførelsen.

    Gæld i andelsboligforeningen

    Når du bliver en del af et sådant fællesskab, bliver du også en del af den gæld, som er blevet optaget i sin tid. Deres gæld bliver altså nu også din gæld.

    For at kunne købe ejendommen har de oprindelige stiftere af andelsboligforeningen optaget gæld til finansieringen heraf. Alle andelshaverne betaler af til denne gæld, som de nu også hæfter for. Jo mere af gælden der bliver afviklet, desto mere stiger værdien af den andel, man har i formuefællesskabet, og derfor er det til alles interesse, at man betaler til foreningens lån.

    Hvorfor investere i en andelsbolig?

    Om du skal investere i en andelsbolig eller ej, afhænger selvsagt af dine ønsker og behov. En af fordelene ved at blive del af en andelsboligforening er, at det som oftest er langt billigere, end hvis du køber en anden type af ejerbolig.

    Hvis vi bliver i det økonomiske aspekt af fordelene, slipper du som andelshaver desuden for at betale ejendomsværdiskat, hvilket ligger et sted mellem 1000 og 3000 kr. om måneden. Det er derfor en væsentlig post på budgettet, som du sniger dig udenom.

    Investerer du i en andelsbolig bliver du ikke blot del af den økonomiske sammenhæng, men også del af det store fællesskab som i langt de fleste tilfælde følger med. Nogle andelsforeninger har eksisteret længe og har derfor et rigtig godt sammenhold og kendskab til hinanden indbyrdes.

    Man har det fælles ansvar for mange praktiske opgaver, vedligeholdelse af ejendommen og tager i fællesskab beslutninger om drift, husorden og selvfølgelig økonomi. Som regel følger foreningen flertallets ønsker, og du kan altså ikke altid regne med at få din vilje igennem.

    I forbindelse med boligsalg kan du ikke komme udenom omkostninger, dog ser man ofte at udgifterne i forbindelse med salg af part i andelsbolig, kan være lavere. Dette skyldes, at andelsforeningen som regel har en venteliste med interesserede købere. Selvsalg er altså oplagt, hvis du vil af med din andel, og på den måde sparer du mæglersalæret, som en ejendomsmægler ellers skulle have haft.

    Læs om hvordan du sælger uden om ejendomsmægleren ved at følge dette link.

    Hvad skal du være opmærksom på ved køb af andelsbolig?

    Som tidligere nævnt adskiller andelsboligen sig væsentligt fra de andre boligtyper. Det skyldes primært finansieringen heraf, og det faktum, at man i højere grad investerer i foreningen frem for boligen selv.

    Det er de færreste, som kan investere i en bolig uden at låne penge til købet, det gælder også ved andelsboliger. Noget du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at låne penge til investeringen i en andelsforeninge er, at du ikke kan optage lånet med realkreditinstitutter. Det vil sige, at du skal en tur i banken, hvor det som oftest koster noget mere at låne penge.

    Desuden er der mange, som bruger deres boligkøb som en form for opsparing, i det pengene til gældsbetalinger går til dit boliglån, og derved kan du spare op, hvis din bolig holder værdien. Skulle værdien på din bolig stige, imens du bor der, har du god mulighed for at opnå større fortjeneste. Dette er andelsboligen til gengæld ikke så godt beregnet til.

    Selvom dit månedlige afdrag til foreningen blandt andet går til det oprindelige boliglån, hvilket potentielt kan få din andel til at stige i værdi, er andelsboliger pålagt maksimalpriser. Det betyder, at du ikke er sikret en gevinst, når du fraflytter boligen - heller ikke selvom du har været med til at betale til andelsforeningens gældsforpligtelser.

    Læs her om forholdene på det danske boligmarked lige nu.

    Maksimalprisen afhænger af andelskronen, som fastsættes efter faktorer som ejendommens værdi samt øvrige aktiver, foreningens gæld og det oprindelige indskud fra alle andelshavere.

    Gør dig klart, hvordan du hæfter, hvis andelsforeningen får økonomiske vanskeligheder. I nogle tilfælde kan det have stor betydning for din private økonomi. Hertil giver det god mening at undersøge, hvad det betyder for dig, hvis vurderingen af andelsboligens værdi falder, og hvorvidt der er blevet optaget et variabelt forrentende lån. Det kan potentielt hæve din husleje betydeligt.

    Tjek op på vedtægterne

    Hvis du bliver andelshaver i en andelsbolig, har du ikke nær så høj selvbestemmelse som ved andre boligkøb. Det hænger sammen med, at du i princippet ikke ejer den lejlighed, som du har brugsret til.

    Der er forskel på reglerne de forskellige andelsforeninger imellem, og derfor er det en god idé at tjekke op på, hvad der gør sig gældende ved den foreningen, som du har kig på. Foreningens vedtægter fortæller dig om din vedligeholdelsespligt ved den lejlighed, som du har brugsret til samt andre arealer, der ikke er tilgængelige for andre andelshavere.

    Vedtægterne kan i øvrigt sige noget om, hvorvidt du må fremleje lejligheden, hvis du eksempelvis skal ud på en længere rejse. Du kan derfor med fordel tjekke op på, hvordan foreningens regler stemmer overens med dine fremtidige planer.

    Desuden kan du ikke forme lejligheden helt efter eget ønske, da du skal have godkendelse fra bestyrelsen til større ombygninger eller renovering. Du er altså ikke selv herre over de større beslutninger vedrørende ejendommen.

    Vil du også sælge selv?

    Pris

    til

    DKK

    Størrelse

    til

    m2

    Værelser

    til

    m2