Boliger fundet

Lys-og-velholdt-3-vaerelses-lejlighed-i-ø-gaden
Lys og velholdt 3 værelses lejlighed i ø gaden
646.586 kr.
Lejlighed på 67 m2
Finlandsgade, 5 3tv, 9000 Aalborg

Vil du også sælge selv?

Huse til salg i Aalborg

Drømmer du om kombinationen af byliv og naturomgivelser? Synes du, at den Nordjyske dialekt er meget kær? Så kunne det være en god idé, at kigge efter de huse som er til salg i Aalborg!

Aalborg eller Ålborg? Ligegyldigt stavemåde placerer byen sig med sine 114.194 indbyggere som fjerde størst over listen af byer i Danmark. Aalborg går også under titlen den Nordjyske hovedstad, sandsynligvis grundet den store tilstrømning af nye tilflyttere samt skønne omgivelser og liv i centrum.


Og der er gode grund til at tilslutte sig de mange beboere i den Nordjyske by, for det er så dejligt at bo i Aalborg.



Fordelagtig placering i Aalborg

Geografisk set ligger byen i det nordlige Jylland tæt på Limfjorden. Placeringen giver god mulighed for at besøge indtil flere naturskønne områder og tage færgen til enten Morsø, Thyholm eller Egholm. Det tager heller ikke lang tid, hvis man vil længere ned i landet til Aarhus for et visit eller længere nordpå til Skagen for at nyde omgivelserne deroppe.


Nationalpark Thy ligger ikke engang 2 timer fra Aalborg, og gør sig altså oplagt til udflugt. Her kan du både opleve kyst, klitter, klitheder, søer og klitplantager i Danmarks første nationalparks skønne natur.


Yderligere er der op mod 10 fantastiske udsigter, som man kan opleve nordpå. Heriblandt er:

  • Svinklovene ved Jammerbugten
  • Pikkerbakken ved Frederikshavn
  • Møllehøjen ved Børglum Kloster
  • Ovenstående er selvsagt bare et udsnit af de lækre naturmuligheder, der findes nær Aalborg.



    Aalborg for hele familien

    At flytte til en større by som familie kan skabe mange bekymringer i forhold til trivsel for hele familien. Der er dog midlertidigt ikke grund til at være urolig, da flyttet ofte bringer mange muligheder med sig og kan få familie synergien til at gå op i en højere enhed.


    Der bliver flere muligheder i forhold til daginstitutioner, skoler, pasningstilbud samt gode udsigter til interessante fritidstilbud for børn og unge. Ydermere er der ikke samme behov for at hente og bringe, som der ofte vil være i mindre byer eller længere ude på landet, da der i Aalborg er god infrastruktur med både tog og bus som offentlig transportmuligheder. Som regel vil man også se, at man kan cykle eller gå til de fleste destinationer.


    Det giver forældrene større frirum og dermed frihed til at bruge tiden på noget andet end den mere praktiske side af hverdagen. Måske man ønsker at bruge den nyvundne tid i selskab med familien til at tage på tur til Aalborg Zoo, som er et attraktivt mål for familier med børn i alle aldre.


    Desuden er ovennævnte naturoplevelser oplagte til familieture, og selvom ingen af dem ligger mere end 2 timer fra byen, kan du også finde skøn natur lige udenfor bygrænsen.



    Ung i Aalborg

    Foruden at være en by som er ideel til familielivet, har mange unge mennesker også glæde af at bo i Aalborg. Mange studerende samles i byen på grund af de forskellige muligheder for videregående uddannelse. Som oftest ser man også at lejligheder og andre mindre boliger er billigere i Aalborg end i tilsvarende storbyer, hvilket også er et trækplaster for de unge.


    Det er blandt andet det, som har skabt en summende aktivitet i midtbyen, samt giver Jomfru Ane Gade, også kaldet Gaden, sit livlige og festglade ry, hvor man med fordel kan gå hen, hvis man er på udkig efter en sjov aften i byen.


    Og festlighederne stopper langt fra her! Hvert år er Aalborg vært for det famøse Aalborg Karneval, hvor tusindvis af udklædte og festglade mennesker mødes i uge 21 for at give den gas. Karnevallet er blevet kåret til Danmarks næststørste kulturelle begivenhed.



    Hvorfor føler man sig hjemme i Aalborg?

    Der er mange gode bud på, hvorfor det helt præcist er, at man får en god følelse, når man er i storbyen længere nordpå. En af de ting man, som tilflytter eller besøgende fra andre steder i Danmark, hurtigt vil lægge mærke til, er den charmerende Nordjyske dialekt, som giver smil på læben og en velkommen følelse i kroppen.


    To andre faktorer som bidrager positivt til den gode stemning, er henholdsvis havnen og de mange kulturoplevelser, man kan få sig i Aalborg.


    Havnepromenade med format

    I Aalborg har man valgt, at havnen ikke blot skal være en havn, men være et sted man kan samles, opleve kultur og indgå i et større fællesskab. Det opnår byen ved blandt andet have omdannet Vestre Havnepromenade fra havne- og industriområde til blandede byformål med erhverv og boliger.


    Ved den smukke bygade mellem havnen og midtbyen ligger Jomfru Ane parken, som en naturlig oase i centrum. Parken er et frirum, som især i sommerperioden bliver brugt til at slikke sol, høre musik eller dyrke sport.


    Ved Honnørkajen kan du med jævne mellemrum komme til koncerter, eller du kan besøge Musikkens Hus og plads for at få musikalske oplevelser.


    Den centrale havnefront fik i 2011 Den Danske Lyspris, hvilket siger lidt om, hvor behageligt et område det er at færdes i, og hvor man ved den centrale del af havnen kan slå sig ned ved de mange sidde- og opholdstrapper helt ned til vandet.


    Det er desuden målet at Vestre Havnepromenade skal byde på en tæt og markant skyline set fra vandet og Nørresundby.


    Aalborg har altså lidt til enhver smag og byder på fordele for familier med småbørn og teenagere såvel som unge studerende.

    Pris

    til

    DKK

    Størrelse

    til

    m2

    Værelser

    til

    m2