5 gode råd til at markedsføre din bolig

Markedsføringen af din bolig er et centralt element i dit boligsalg. Det vil nemlig i mange tilfælde være netop dette, som får potentielle købere til at spotte din ejendom blandt de mange udbydere, og derfor er det vigtigt, at du har helt styr på markedsføringen, når du vil sælge. Vi har samlet 5 gode råd til dig, der ønsker at optimere din promovering og derved opnå et mere effektivt boligsalg - læs mere om det her.

Hvorfor markedsføre sin bolig?

Der er et stort udbud af boliger på markedet, og markedsføringen er en vigtig nøgle til at blive bemærket i blandt de mange muligheder. Derfor er det vigtigt, at du prioriterer og overvejer markedsføringen af din ejendom, hvis du ønsker et hurtigt og effektivt boligsalg.

Det er desuden ikke blot nok at markedsføre din bolig, du bliver også nødt til at se på hvordan du markedsfører den. Nedenstående 5 råd tager dig gennem de vigtigste trin, hvortil du med fordel kan holde vejledningen op mod din nuværende promovering, og se på hvilke ændringer du kan foretage for at optimere dit salg.

Vi ved, at det langt fra er alle, som har lysten og/eller tiden til at gøre benarbejdet i deres markedsføring. Derfor kan du med fordel kontakte Selvmægler og få os til at gøre arbejdet for dig…

1. Annoncering af din bolig

Først og fremmest bliver du nødt til at se på, hvor du annoncerer for salget af din ejendom. Jo flere kanaler din bolig bliver disponeret på, jo højere chance er der for, at den rette køber kommer forbi din annonce.

Undersøgelser viser, at 90% af alle boligkøbere finder deres nye hjem ved hjælp af nettet, så her skal du selvsagt lægge en stor del af din energi. En af de mere oplagte kanaler at benytte er de mange online boligportaler, hvor du kan slå din annonce op digitalt.

I Danmark er der et stort net af boligportaler til rådighed, hvor du kan oprette din boligannonce. En del af portalerne tilbyder en gratis service, hvortil andre opkræver gebyrer for deres ydelser. Hvorvidt du ønsker at investere i denne del af markedsføringen eller ej, er op til dig.

Det er altid en god idé at starte med at uploade din salgsannonce hos Selvmægler. Vores mange daglige besøgende giver dig god eksponering, og hos os står du aldrig alene med dit selvsalg. Du får desuden adgang til vores lukrative salgs-guides.

En del af portalerne er tilgængelige for privatpersoner, hvortil andre kræver en firmaaftale. Hvis du ønsker at bruge en boligportal, som hjælper dig hele vejen, kan du overveje at benytte Selvmægler. Hos os kan du nemlig altid tilkøbe ekstra annoncering.

Se hvordan andre har annonceret på Selvmægler her.

2. Forbedre din boligannonce

Hvis ikke din salgsannonce giver pote kan det skyldes selve indholdet heraf. De tre vigtigste elementer i dit salgsopslag er:

  • De faktuelle oplysninger
  • Billederne af din ejendom
  • Teksten skrevet dertil

Ovenstående har stor indflydelse på, om potentielle købere ønsker at komme til fremvisning hos dig eller deltage i åbent hus arrangementer.

De faktuelle oplysninger

Din boligannonce bør indeholde alle relevante oplysninger om din ejendom. På den måde kan nysgerrige sjæle hurtigt få et overblik over, om din bolig lever op til deres mere specifikke krav som eksempelvis antal kvadratmeter, plan, placering og lignende.

At oplysningerne er lettilgængelige og korrekte kan betyde meget for den videre process. Når en interesserede køber klikker ind på din annonce skal de nødvendige informationer helst ligge serveret på et sølvfad. De fleste er interesserede i oplysninger om:

  • Hvor mange kvadratmeter er boligen og grunden?
  • Hvilket år er ejendommen bygget og hvornår er den sidst blevet renoveret?
  • Hvilken type (villa, række, lejlighed osv.) bolig er der tale om?
  • Hvor mange plan boligen er på samt antal rum
  • Er der terrasse, altan, pool, udendørs spa, karbad, brændeovn eller lignende?

Hertil kan du med fordel tilføje detaljer om ekstra lækre materialer brugt ved eksempelvis tag, gulv eller vægge. I øvrigt kan du benævne hvis der følger luksuriøse hårde hvidevarer med købet.

Når du tilbyder alle de rette informationer, er der større sandsynlighed for, at du bliver kontaktet af potentielle købere. Hvis de på forhånd kan tjekke mange ting af på deres liste, vil de være mere interesserede i at komme ud og kigge på ejendommen. Du kan eventuelt få lavet en plantegning. En sådan giver den interesserede køber et godt indblik i opdelingen af rum og rummeligheden i din bolig.

Billederne af din ejendom

De billeder, som du bruger i din boligannonce, er super vigtige for salget heraf, da de blandt andet fungerer som blikfang. Billederne er ofte det første som potentielle købere møder, og det er altså vitalt, at de bliver draget til din annonce allerede her.

Derfor er vigtigt, at du både har tilstrækkeligt med billeder, og at de viser din ejendom fra den bedst mulige side. For at få lækre fotos til formålet kan du enten selv gå i sving med kameraet, eller du kan hyre en professionel fotograf til at gøre arbejdet for dig.

Her hos Selvmægler har vi en dygtig fotograf tilknyttet, som du kan få ud til dig for at knipse de perfekte billeder til din boligannonce. Kontakt os gerne ved nærmere information. Hvis du derimod selv er kyndig med et kamera, men stadig vil sikre kvaliteten af dine billeder, kan du læse vores blogindlæg, der fortæller dig præcis, hvordan du skal gøre for at få de bedste billeder i kassen.

Arbejdet for at tage gode billeder til din jobannonce starter allerede før, kameraet er i spil. Første skridt er nemlig at rette op på fejl eller mangler ved din bolig som for eksempel afskallet maling, en knækket flise og lignende. I øvrigt bør du altid rydde op og gøre rent, før billederne skal tages. Dette gælder, uanset om du selv står for det eller har kontaktet en ekspert.

Teksten skrevet dertil

Teksten, som du skriver til din boligannonce, skal ikke blot indeholde alle de faktuelle informationer, men give læseren lyst til mere. Teksten bør give et godt indtryk af ejendommens fordele og give potentielle købere lysten til at se mere.

Det er i teksten, du har mulighed for at spille op til lir og fortælle om den enestående beliggenhed, din boligs mange fordelagtige funktioner, de gode transportmuligheder tæt på og meget meget mere. Hvis du søger inspiration til at skrive den gode tekst, kan du læse mere om det ved at følge dette link.

Netop din salgstekst er et godt sted at investere i markedsføringen af din bolig, fordi den kan være svær selv at få i hus. Derfor kan du via Selvmægler bestille en professionel tekstforfatter til at skrive indholdet til din salgsannonce. Pengene er godt givet ud, fordi du på den måde er sikret den bedst mulige tekst, som får interesserede købere til at tage næste skridt.

3. Har du husket ‘til salg’ skiltet?

At sætte et ‘til salg’ skilt op ude foran ejendommen når den ønskes solgt, er nok en af de ældste tricks i bogen. Dog er det langt fra en af de dårligste.

‘Til salg’ skiltet er en markedsføringsmetode, som man nemt kan overse som Selvmægler, men det er også en af de metoder, som er bevist til at have den største effekt. Tilligemed er det en billig måde at annoncere for sit boligsalg på, så hvad venter du på?

Skiltet gør forbipasserende opmærksomme på, at din ejendom ønsket solgt, hvilket er godt for forretningen så at sige. Man kigger på hus i deres nærområde, og derfor er der god sandsynlighed for, at de som kommer forbi din bolig vil være interesserede i placeringen. Med et ‘til salg’ skilt kan du også være heldig, at rygtet spreder sig, og du på den måde opnår ‘gratis’ markedsføring gennem den gode gamle sladdermekanik.

Har du oprettet en boligannonce via Selvmægler, kan du få specialdesignet et ‘til salg’ skilt mod en mindre ekstraomkostning. Hertil får du et specialdesignet skilt, produktionen heraf og levering til døren. Læs mere om muligheden her.

4. Udnyt de sociale medier

I dag er de sociale medier en større og større del af vores dagligdag. Vi henter en del informationer fra kilder som Facebook, Instagram og LinkedIn, og det gælder også i forhold til boligmarkedet.

Derfor er det en klar fordel hvis dit boligsalg er synligt i den digitale verden, hvor mange potentielle købere opholder sig. Så hold dig endelig ikke tilbage med at sprede budskabet på sociale medier, som kan bruges til at eksponere dit boligsalg.

Tip! De fleste byer har en eller flere grupper på Facebook direkte beregnet til formålet at sælge, udleje og finde boliger. Dette vil være et oplagt sted at markedsføre din bolig.

5. Brug dit netværk

Selvom meget markedsføringsarbejde kan foregå digitalt, må man ikke afskrive de gode gamle metoder. Du kan vinde meget på at sprede ordet om dit boligsalg i dit netværk, så hold dig endelig ikke tilbage!

Om det så er din nabos kollegas moster, der får nys om salget, kan det være netop det der skal til. Man ser ofte en kædereaktion af nogen, som kender nogen, der kender nogen, hvilket leder til større opmærksomhed og højere fart på dit boligsalg.

At bruge de sociale medier spreder selvsagt også budskabet i dit netværk, da du oftest vil være forbundet med familie, venner, kolleger og lignende på disse platforme. Derfor følges punkt 4 og 5 tit ad, hvor den ene automatisk medfører den anden.